fbpx

Vi har stort set alle sammen prøvet det! Man taber sin mobil, og skærmen revner – eller endnu værre. Man taber den ned i toilettet. Nogle gange går den også bare død på mystisk vis. Uanset hvad, så er der håb forude. Inden du booker mobil reparationer eller en iPhone reparation, er der et par ting du bør overveje, samt nogle fif til hvad du selv kan prøve at gøre inden. Mobil reparationer og iPhone reparationer godt virke uoverskuelige, men det er faktisk ret simpelt. Læs med her, og få al den info du har brug for!

Autoriseret reparatør vs. Uautoriseret reparatør

Har du bestemt dig for at booke en mobil reparation, skal du vælge hvilken type reparatør du vil anvende. På makedet af mobil reparationer, findes der autoriserede reparatører og uautoriserede reparatører. Autoriserede reparatører anvender originale reservedele, hvorimod uautoriserede reparatører anvender uorginale reservedele. Originale reservedele er reservedele som er produceret af samme virksomhed som din enhed. Er det eksempelvis en iPhone du skal have repareret, vil de kun bruge reservedele produceret af Apple.  Uautoriserede reparatører vil typisk bruge billigere reservedele som kan være produceret af hvem som helt. Det betyder dog ikke, at disse reservedele er dårligere end originale reservedele. Da uautoriserede anvender billigere reservedele, vil deres reparations priser også ofte være billigere. Her er det en god idé at læse kundeanmeldelser (eventuelt på trustpilot) og undersøge deres hjemmeside. Det giver et godt indblik i hvilken kvalitet de tilbyder deres kunder.

Priser

Priserne på mobil reparationer kan variere utrolig meget fra reparatør til reparatør. Ingen gider at betale mere end højst nødvendigt og derfor er det en god idé at undersøge dette inden du booker mobil reparationer. For at kunne gøre dette skal du finde ud af hvilken mobil model du har og vide hvad problemet er med din mobil. Ved du allerede dette, kan du foretage en hurtig google søgning og sammenligne priser og reparationtid (hvis dette er en vigtig faktor). Ved du ikke hvad problemet et, kan du hos de fleste forhandlere få en gratis dianotisering af din mobil. Det betyder at du kan komme ind i butikken hvor en tekniker gennemgår din mobil for fejl, og herefter vil komme med et uforpligtende tilbud på en løsning af problemet.

De fleste reparatører er specialiseret i et felt, men vil ofte kunne håndtere stort set alle mobile enheder på markedet, hvad end det er iPhone, Samsung, Sony, Huawei, LG, One Plus, Nokia, Motorola eller noget helt andet. Undersøg om din reparatør kan håndtere dit mobil mærke.

Det kan også være stor forskel på reparations prisen, modellerne imellem. Det betyder at det ikke er sikkert at en iPhone skærm reparation på en iPhone 7 og en iPhone x koster det samme. Derfor er det vigtigt at have styr på hvilken model man har, inden man undersøger reparations priserne på markedet.

Garanti

Når du booker mobil reparationer skal du også være opmærksom på, om reparatøren giver garanti på deres ydelser. Langt de fleste vil give 2 års garanti på både reparationen og på reservedelene brugt hertil. En garanti betyder, at hvis der opstår problemer med din mobil efter en reparation, har du ret til at komme tilbage med den og få fikset problemet uden yderligere omkostninger. Skal du booke en iPhone reparation, skal du være opmærksom på Apples garanti på din iPhone. Det er nemlig ikke sikkert at den gælder, hvis du vælger en uautoriseret reparatør til din iPhone reparation. Her kan du vælge at bruge en Apple-certificeret reparatør. Det er en reparatør som har bestået en eksamen i hardware og software i et af Apple’s testcentre.

Er din mobil eller iPhone under 2 år gammel, er du stadig dækket af den reklamationsret der følger med når du køber en ny mobil, såfremt det er en skade som var,eller kan have været til stede da du købte mobilen. Er dette tilfældet, skal du rette henvendelse til den forhandler du købe mobilen hos. Er den over 2 år gammel, eller er det en skade som ikke var eller kan have været til stede da du købte mobilen, står reparationen for egen regning.

Gør-det-selv mobil reparation

Har du fingersnilde og lidt forstand på mobiler, kan du også reparere din mobil helt selv. Du kan bestille reservedele på nettet, eller købe brugte reservedele af private på eksempelvis den blå avis. At reparere sin mobil selv, kan være en meget kompliceret affære og du skal derfor være opmærksom på din garanti hvis du går igang med et Do-It-Yourself projekt. Har du eksempelvis en iPhone du selv vil reparere, vil din garanti fra Apple bortfalde.

Kan det betale sig at booke en mobil reparation?

Når du har undersøgt markedet for priser og taget højde for reparations tid samt garanti, skal du vurdere om hvorvidt det kan betale sig at booke en mobil reparation. Der kan du sammenligne prisen for en mobil reparation mod udgiften ved køb af en ny mobil. Kan du sælge din brugte mobil for reservedele, er lidt penge at hente som du kan inkludere i regnskabet. Du kan sælge din mobil på den blå avis eller på andre genbrugssider. Der findes også mange brugte telefoner, som er istandsat så godt, at de er næsten som nye. Her er mulighed for at spare en god sum penge, og samtidig være god ved miljøet ved at formindste antallet af nye køb.

Undgå en fremtidig mobil reparation

For at undgå en eventuel fremtidig iPhone reparation, er det nogle få simple ting du kan gøre og derved passe godt på din mobil.

En hyppig skade på mobiler er en revnet skærm. For at undgå dette kan du få sat panserglas på din skærm. Panserglas er et tyndt stykke glas som sættes på skærmen, og beskytter imod ridser og revner. Du kan også sætte et cover på din mobil, som kan beskytte bagskærmen, siderne og i nogle tilfælde også forskærmen. Et plus er, at du med et cover kan style din mobil på den passer til din helt personlige stil.

Er det batteriet på din mobil den er gal med, kan du efter en reparation også selv gøre nogle ting for at undgå endnu en fremtidig reparation. Det aller bedste for batteriet er, at holde det ladt til 20% – 80% af dets kapacitet. Så sørger du for at batteriet hverken bliver overopladt, eller underopladt. Undgå at oplade batteriet til 100% hver gang, da dette vil overoplade, og undgå at din mobil løber helt tør for strøm. Stort set alle mobil batterier er som standard lithium-batterier som sagtens kan klar en masse små opladninger. Så det er altså en myte, at du altid skal lade din mobil helt op.

Bliver din mobil meget varm under opladning bør stoppe opladningen, da varme slider utrolig meget på batteriets levetid.

Pas på din mobil, når sæsonerne skifter

Når sæsonerne skifter er der også et par få ting du skal være opmærksom på. Er det rigtig varmt, bør du undgå at have din mobil i lommen, da en lomme nemt kan blive meget varm og fugtig. Fugt og varme er en mobils værste fjender. Er vejret rigtig koldt, kan du overveje at pakke din mobil ind i noget inden du går ud. Nyder du solens stråler på stranden, skal du passe på at du ikke får sand ind i din mobil. Er vejret meget koldt, kan kulde kan få din mobil til at fryse og gå ud. Sker dette, anbefaler vi at du venter minimum 15 minutter med at tænde den igen, når du er kommet ind i varmen.

Er din mobil blevet langsom?

Det kan være mange grunde til en langsom mobil. Her er også hjælp at hente og vi giver dig nogle fif til hvad du selv kan gøre. Når en mobil er blevet langsom, er det ofte fordi lagerpladsen er ved at være fyldt op. For at frigøre lagerplads, kan du tage en god og grundig oprydning i din mobil. Du kan slette gamle billeder, musik du ikke længere hører, apps du ikke bruger mere. Ofte har man en masse downloadede filer som man  slet ikke har brug for – væk med dem! Derudover skal du huske at lukke alle apps manuelt, når du er færdig med at bruge dem. Hvis du ikke gør det, bliver de ved med at køre i baggrunde, og det er noget som kan gøre din mobil meget langsom i øjeblikket.

Nye software opdateringer kan også gøre din mobil langsom. 2 gode råd er: 1. Vent en 14 dages tid med at installere den nye opdateringer, da de fejl som kan være i opdateringen er blevet rettet til. 2. Undersøg om det er en opdatering du rent faktisk har brug for. Ofte er det meget små opdateringer som de færreste ligger mærke til.